Tak for en fantastisk gymnastiksæson
Karin Brunkbjerg Jepsen
Forfatter
Sæsonen er nu rundet af, og vi vil gerne sende en stor tak til alle gymnaster, instruktører, hjælpere, frivillige og forældre for engagement, energi og opbakning gennem hele året.
Det er jeres indsats og fællesskab, der gør sæsonen helt særlig.
Vores opvisning var en kæmpe succes
En særlig tak skal også lyde for den store opbakning til vores lokale gymnastikopvisning. Det var en dejlig dag fyldt med glæde, fællesskab og flotte opvisninger – og vi var meget glade for at have besøg af tre fantastiske gæstehold, som var med til at gøre dagen ekstra mindeværdig. At afslutte dagen med det lækreste kagebord, var prikken over i’et.
En særlig tak skal lyde til jer som bidrog med bagværk af forskellig slags.
En helt særlig indsats
Samtidig havde vi fornøjelsen af at fejre Nils’ imponerende 40-års jubilæum. En kæmpe tak for den store indsats, dedikation og passion gennem alle årene – det betyder utrolig meget for foreningen og gymnastikken.
Haldtiderne fortsætter
Som det ser ud lige nu - og med forbehold, da der er længe til uge 37, kommer gymnastik til at have de samme haltider som i år. Vi er så heldige, at vores instruktører ønsker at fortsætte og deres ønske er foreløbigt at få de samme tider som den netop afsluttede sæson.
Tak for endnu en skøn sæson – vi glæder os allerede til at se jer igen!
Vigtige datoer sæson 26/27
Mix by Day
Lørdag d. 27. februar 2027
DGI forårsopvisning Haderslev
13. - 14. marts 2027
Vores egen forårsopvisning
Lørdag d. 20. marts 2027
Find mere information på vores hjemmeside fga.fjelstrup.dk eller i Facebook-gruppen Fjelstrup Gymnastik Afdeling.