NYT FRA FORENINGEN: FIF Fodbold
Søren Gaarde Lydiksen
Forfatter
Der slides på halgulvet – men snart gælder det græsset igen!Temperaturerne er ikke til udendørstræning endnu – og derfor bliver der spillet fodbold i hallen, så vi er klar til at rykke på græs, når vejret igen tillader det.
I år har U9-holdet og U12-holdet været repræsenteret til turnering i DBU-regi – mens U19-holdet og herre-senior-holdet har holdt sig til den ugentlige træning. U4-6 trænede nogle enkelte gange i starten af indendørssæsonen, men stoppede, da der ikke var spillere nok.
Træningsbanen/kampbanen ud mod Favstrupvej har fået nyt lys. Nye LED-lamper er blevet sat op på de eksisterende pæle. Ligeledes er der blevet lavet et nyt skab til sikringsboksene. Det har været svært at spille fodbold på banen, når det blev mørkt – især i opstartsfasen og til sidst på udendørssæsonen, hvilket det nye lys gerne skulle ændre på.
Vigtigt !!!
Husk at få betalt jeres kontingent. Der er stadig nogle, som mangler at betale for 2025-sæsonen – hvilket bare ikke er godt.
Der kan enten betales via memberlink på link: https://fjelstruphallen.memberlink.dk/tilmelding-fodbold eller på MobilePay på nummer: 34704