Lokalby

Fjelstrup Fjelstrup
Kultur · 21. februar 2026

NYT FRA FORENINGEN: Sillerup Mølle Venner

W

Willy Freese

Forfatter

👁 16

Bestyrelsen ønsker godt nytår og tak til alle, som i 2025 støttede arbejdet omkring Sillerup Mølles bevarelse. Besøgstallet og interessen har været stor, og vi har brug for hjælp fra flere aktive medlemmer til rundvisning, drift af motor og kværne, vedligeholdelse, servering og bagning i stenovnen.

Et aktivt år på møllen

År 2025 har været meget aktivt med besøg fra børnehaver, skoler og arrangementer som konfirmationer og fødselsdage. Projektet med møllehuset er nu færdigt - renoveret tilbage til 1859 med nyt tagpap, tagvinduer og restaureret 1. sal. Renoveringen løb op i kr. 1.010.000. Tak til alle fonde og især Sillerup Mølles Venner for donation på kr. 110.000. Møllehuset blev indviet til Dansk Mølle Dag, hvor Inge Schmidt, 93 år, klippede den røde snor.

Vores møllebager siden 1989, Lorentz Refsgaard, er fyldt 90 år. Stort tillykke! Møllen er blevet algebehandlet og kalket, og vinger og krøjbjælker er malet. Vi modtog kr. 45.000 fra sponsorer til arbejdet. Vinger og krøjbjælker skal repareres i 2026 for kr. 100.000 - vi søger fonde og sætter pris på ekstra bidrag. Møllehuset har 6 sovepladser til kr. 750 i døgnet plus elforbrug. Se billeder på www.sillerupmoelle.dk. Historien om møllen kan høres på Radio Haderslev: https://podcast.radiohaderslev.dk/74 Tak for hjælp og støtte - vel mødt i 2026.

Husk betaling af kontingent på minimum 75 kr. på bankkonto 9737 8845629146, MobilePay 23969153 eller kontant. Betalt kontingent giver gratis adgang.

Program 2026

Generalforsamling Onsdag d. 13. maj kl. 19.30 på møllen. Sillerup Mølles Venner

Mølletræf DK Lørdag d. 16. maj kl. 9.30 til 15.00 - møde for sønderjyske møller. For inviterede møller.

Dansk Mølledag Søndag d. 21. juni kl. 10.00 til 16.00 på møllen. Fælles spisning for aktive Mølle Venner.

Turistdage tirsdage Tirsdag d. 7., 14., 21. og 28. juli kl. 10.00 med rundvisning og brødbagning. Børn 60 kr. / voksne 80 kr. inkl. kaffebord. Vigtigt at møde op kl. 10.00

Høstmølledag Søndag d. 6. september kl. 10.00 til 16.00 på møllen. Fælles spisning for aktive Mølle Venner.

Jul på Sillerup Mølle Søndag d. 6. december kl. 13.00 til 16.00 på møllen.

Møllen er åben Alle dage fra kl. 8 til 20. Rundvisning efter aftale med Willy Freese tlf. 20 44 53 74

Billedgalleri
Galleri billede 1
Galleri billede 2
Galleri billede 3

Lokalby

Tilføj til hjemmeskærm

Tryk Del og vælg "Føj til hjemmeskærm"

Lokalby

Installer Lokalby

Tilføj til din hjemmeskærm