Lokalby

Fjelstrup Fjelstrup
Samfund · 21. februar 2026

NYT FRA FORENINGEN: Frivillig Brandværn

M

Maria Junker

Forfatter

👁 11

Vil du være med til at passe på Fjelstrup?

I Fjelstrup Frivillig Brandværn og på Fjelstrup Nødbehandlerbil mangler vi nye frivillige kolleger. Helt almindelige mennesker – med lyst til at gøre noget ekstra for vores lokalsamfund.

Som frivillig bliver du en del af et stærkt og trygt fællesskab, hvor vi kender hinanden og står sammen, når alarmen går. Det er actionfyldt, udfordrende og meningsfuldt – og du gør en reel forskel for dine naboer, venner og familie. Vi sørger for den nødvendige uddannelse, så du ikke behøver erfaring på forhånd – kun engagement og lysten til at hjælpe. Mange hos os er både brandmænd og nødbehandlere, så du får mulighed for at høre om begge dele og finde det, der passer dig bedst. Brandvæsnet holder øvelse den første tirsdag i hver måned, og du er meget velkommen til at kigge forbi, hvis du har lyst til at høre mere og se, hvordan det foregår i praksis.

Du kan også kontakte os via Facebook: “Fjelstrup Nødbehandlerbil” eller “Fjelstrup Frivillig Brandværn”. Kontakt brandkaptajn Johnny Mortensen på tlf. 29 92 81 01 eller formand for Nødbehandlerbilen Finn Schmidt på tlf. 42 46 85 90.

Når du er frivillig hos os, kan du med god samvittighed sove trygt om natten – fordi du ved, at du selv er en del af beredskabet.

Lokalby

Tilføj til hjemmeskærm

Tryk Del og vælg "Føj til hjemmeskærm"

Lokalby

Installer Lokalby

Tilføj til din hjemmeskærm